Vi siger ja til hinanden i Vejlby kirke i Allingåbro
Vores store dag bliver lørdag den 13. oktober skal Mikkel og jeg sige ja til hinanden i Vejlby kirke i Allingåbro til et flot efterårsbryllup. Kirken er min barndomskirke, og den er så fin, med de flotteste væg- og loftsmalerier indvendig. Det er også denne dag vi kan fejre, at vi har været kærester i 4 år – og findes der nogen bedre måde at fejre en årsdag end med et bryllup?
Det hele startede for en del år siden, da vi startede på Paderup gymnasium
Det hele startede for en del år siden, da vi startede på Paderup gymnasium. Her har vi gået i klasse sammen i 3 år, været rigtig gode venner og holdte kontakten derefter. Der skulle altså gå 5 år fra vi mødtes til vi fandt ud af, at vi skulle da være kærester.
Han friede den 4. oktober ved den blå bro i Randers
Mikkel er ved at læse til maskinmester, så når han sommeren 2018 er færdig med dette, skal han ud at sejle, sådan for alvor. Vi blev kærester lige inden han skulle i praktik, så her var vi adskilt i 9 måneder undtaget en enkelt uge om måneden. Han friede den 4. oktober ved den blå bro i Randers, der er få minutters gang fra vores lejlighed, lige inden han tog 14 dage til Singapore med studiet. Vi bliver gift når han tager ud at sejle fast – minimum et halvt år sammenlagt om året.
Bryllupskage og hjemmelavet æblevin
Men efter vielsen tager vi hjem til mine forældre, hvor der vil være bryllupskage, der er lavet af min mor Annette, og dertil vil der være en venindes lækre hjemmelavede æblevin.
Festen holder vi i de smukkeste omgivelser i festlokalerne hos Stenvad Mosebrugscenter
Festen holder vi i de smukkeste omgivelser i festlokalerne hos Stenvad Mosebrugscenter, hvor der er bjælker og mulighed for dæmpet belysning – de flottest mulige omgivelser til et bryllup, hvor vi bliver ca. 60 mennesker.
Vi skal til bryllupsmessen i Aarhus
Vi skal til bryllupsmessen i Aarhus den 21. januar – her får Mikkel forhåbentligt en idé om, hvor han skal kigge efter tøj. Han håber at hans forlover vil med, så de kan få skræddersyet matchende tøj, men da hans forlover er udstationeret i Irak lige nu, ved han først om 14 dage, at han skal være forlover, da det er en overraskelse i en pakkekalender, der er sendt ned til ham.
Brudekjolen
Brudekjolen bliver højst sandsynligt fra Panayotis i Vejle eller Brud og Galla i Them, men her skal jeg ud at kigge på kjoler med min mor og min bedste veninde (som også er min brudepige), til marts/april måned.
Vielsesringene er der styr på, for det var dem Mikkel friede med! Smukke og simple.
De flotteste billeder fremkaldt
Vi vil derfor gerne være vinde en bryllupsfotograf til vores store dag, så vi kan huske tilbage på den med et smil – og forhåbentligt få de flotteste billeder fremkaldt, så jeg kan mindes dagen, når han er ude at sejle.