Vi er et par som skal giftes

Bryllupsfest på Rosenfeldt Gods – Vi kommer fra Vordingborg, vi mødte hinanden til en julefest på Socialrådgiverstudiet på Frederiksberg, hvor vi begge har venner der har studeret.

Det var fruen der tog initiativ til at tale med mig i første omgang. Hun spurgte om jeg ville danse, og det ville han sådan set ikke, men hun insisterede (og var måske også lidt beruset J), og så endte det med at han alligevel gav sig, og så dansede vi ellers resten af natten. Dagen efter inviterede jeg fruen på kaffe, og vi var faktisk sammen hele dagen. Og så har vi ellers været sammen siden.

Studenterkilen bryllup Fotograf Holstebro Josty bryllup Søllerød kro bryllup

Vi er et par som taler meget sammen

Vi er et par som taler meget sammen, vi går op i mange af de samme ting – rejser, historie, politik, at se venner og gode vennepar og at gå ud og nyde Københavns byliv. Vi har rejst meget sammen, og vi har faktisk været sammen i tykt og tyndt siden vi mødtes.

Friede i Andesbjergene i Colombia

Men der gik alligevel lidt tid før, gommen gik på knæ og friede. Og det gjorde han i sommers på toppen af et bjerg i Andesbjergene i Colombia. Med solskin og fantastisk udsigt. Og fruen sagde selvfølgelig JA med det samme.

Efterfølgende har vi været i fuld gang med forberedelserne til vores bryllup

Efterfølgende har vi været i fuld gang med forberedelserne til vores bryllup. Vi kommer begge fra landet, så selvom vi nu bor sammen på Frederiksberg i København, og selvom vi begge har boet i København i en del år, så har vi været sikre på hele tiden, at vi vil holde vores bryllupsfest på landet. Og vi vil have en rigtig kærlighedsfest.

Det skal ikke være en meget dyr og fancy fest

Det skal ikke være en meget dyr og fancy fest, men det skal være en fest i et naturskønt område, hvor der er fokus på, at vi kan invitere alle de mennesker vi holder af, og at festen kan vare hele natten, hvis vi har lyst til det.

viet i Vor Frue Kirke i Vordingborg

Vi har derfor valgt at blive viet i Vor Frue Kirke i Vordingborg, hvor gommen kommer fra, og hvor vi kan blive gift i den kirke, som gommen blev døbt i. Det er en utrolig smuk kirke, og den minder lidt om Haderslev domkirke, som er den kirke Julie har en stærk tilknytning til.

Bryllupsfest på Rosenfeldt Gods udenfor Vordingborg

Vi holder ikke en reception men inviterer alle gæsterne med til bryllupsfest efterfølgende på Rosenfeldt Gods lidt uden for Vordingborg. Festen bliver holdt i godsets gamle kornmagasinbygning, som tidligere har været brugt til at opbevare korn og hø. Lokalet er et stort og rustikt lokale med træbjælker i loftet, smuk belysning og så ligger godset i de smukkeste omgivelser. Udenfor lokalet er der en stor græsplæne, som vi kommer til at bruge til forskellige sjove aktiviteter, som vores gæster kan hygge sig med, imens vi bl.a. bliver fotograferet efter vielsen J. Vi vil også servere bryllupskagen om eftermiddagen ude på græsplænen.

Vi vil gerne holde brylluppet lidt på landet i nogle meget naturskønne omgivelser

Vi har valgt at holde brylluppet i Vordingborg på Rosenfeldt, da det er et sted som vi har besøgt mange gange som børn. Han har leget i området omkring godset, og derfor var det oplagt sted at holde vores fest. Samtidig lever det op til vores andre kriterier. Vi vil gerne holde brylluppet lidt på landet i nogle meget naturskønne omgivelser, som minder os om de mange naturrejser, vandreture og adventure-oplevelser vi har haft sammen. På den måde er vi meget naturmennesker, og det vil vi gerne bruge som afsæt for vores fest. Samtidig er Rosenfeldt et sted, hvor man ikke bestiller det hele i kuverter pr. person. Vi lejer blot lokalet med udstyr og skal selv stå for resten. Og det er også noget vi har lagt vægt på, da vi på den måde kan få brylluppet til at blive vores eget.

Vores stil ved brylluppet vil bære præg af: forårsbryllup, fokus på naturen

Vores stil ved brylluppet vil bære præg af: forårsbryllup, fokus på naturen, afslappet stemning, god mad og vin, fest til den lyse morgen, kærlighedsfest uden at det bliver for ’piget’, lyse farver, feminin men naturlig, forårsfarver, minimalisme og lethed, glæde, musik og sang, rustikt frem for lige linjer.

Min barndomsveninde er en dygtig kok

Min barndomsveninde er dygtig kok, har sagt ja til at stå for mad og bryllupskage. Det giver os mulighed for selv at have indflydelse på mad og kage ned til sidste detalje. Samtidig er det også en personlig løsning, hvor hun kan få lov til at eksperimentere og komme med hendes bud på en lækker bryllupsmenu.

Min brudekjole er købt hos Vintagegirl

Min brudekjole er købt hos Vintagegirl – en vintage brudebutik på Østerbro. Stilen er feminin, naturlig, smuk men også meget simpel. Min kommende mand har endnu ikke købt sit tøj, men han vil rigtig gerne have et skræddersyet jakkesæt som er lidt særligt, da han til hverdag går i jakkesæt på arbejde. Han overvejet at få sig et flaskegrønt sæt med vest. Skjorten bliver sandsynligvis hvis og slipset blå eller stribet. Vielsesringene har vi heller ikke købt endnu. Vores forlovelsesringe er fra den lille butik Marry & Me på østerbro, hvor vi også overvejer at købe vielsesringe. Vi havde ikke mulighed for at deltage på bryllupsmessen her i starten af oktober i Lokomotivværkstedet i København, men vi vil rigtig gerne deltage på den messe der kommer til januar i Forum også i København.

Vi VIL vinde en bryllupsfotograf til bryllupsdag fra Vores Store Dag

Årsagen til at vi anmoder om at vinde en fotograf til bryllupsdag fra Vores Store Dag er, at vi rigtig gerne vil forevige vores dag på bedst mulig vis. Vi har kigget meget på de vanvittig flotte fotoserier på Vores Store Dags hjemmeside, og vi tænker, at jeres stil vil være helt perfekt og matche rigtig godt med den stil, som vi gerne vil have frem til brylluppet. Det fokus i lægger på det naturlige, de lyse farver, det eventyrlige, det stilrene og klassiske men samtidigt lidt rustikke og nyskabende, det er rigtig meget den stil vi holder af og har lyst til, skal karakterisere vores bryllup.

Vi har derudover hørt virkelig godt om jeres fotografers arbejde

Vi har derudover hørt virkelig godt om jeres fotografers arbejde og måde at være på, og vi er derfor sikre på, at I vil have god kemi med os, og at vi alle vil få en rigtig god oplevelse med samarbejdet. Jeres arbejde er virkelig flot og fantastisk og det vidner om virkelig dygtigt håndværk og grundigt arbejde, som vi virkelig beundrer og anerkender. Derudover vil vi selvfølgelig stå tilbage med nogle helt fantastiske billeder af vores bryllupsdag, som vi vil være jer evigt taknemmelige for. Vi er sikre på, at I vil kunne gøre vores dag endnu mere fantastisk end den allerede ser ud til at blive, og derfor håber vi af hele vores hjerte, at I vil udtrække os som vindere af en bryllupsfotograf.

Læs også: