Hej Vores store dag vi er et par fra Aalborg der skal giftes

Vi er et par fra Aalborg, der til foråret 2018 slår pjalterne og ikke mindst efternavnet sammen. I den forbindelse vil det være helt fantastisk hvis vi vandt en professionel fotograf til at forevige den store dag!

Vores eventyr startede helt tilbage i efteråret 2010

Tja… kort om os! Vores eventyr startede helt tilbage i efteråret 2010 hvor Kathrine spottede en ung flot prins i nattens mulm og mørke. Nærmere bestemt havde begge parter indtaget hvad der svarer til et helt bryghus den aften, så modet og selvtilliden var på sit højeste. Efter en samtale der for os havde varet 10 min, men som vores venner hårdtnakket påstår varede 2 timer, slæbte Tom sin prinsesse med hjem på ryggen. Dog måtte vores veje skilles alt for tidligt grundet en insisterende ven og en skæv grønlænder. Dog blev telefonnummer udvekslet og ja, sådan startede det eventyr der nu i juni 2017 blev forseglet med et “JA”!

Så nu hvor der efterhånden er gået 7 år siden vi mødtes første gang

Så nu hvor der efterhånden er gået 7 år siden vi mødtes første gang, skal kærligheden virkelig fejres med god mad og drikkelse i fantastiske omgivelser med hele familien og vennerne. Festen skal finde sted i Musikkens hus med den skønneste udsigt over Limfjorden. Hvad outfittet angår er vi slet ikke så langt endnu – mon ikke der kan hentes inspiration til bryllupsmessen i Aalborg?..

Musikkens Hus

Musikkens Hus er et musikhus i Aalborg, og det omfatter bl.a. koncertsal og øvelokaler for Aalborg Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium foruden undervisningslokaler for sidstnævnte og Aalborg Universitets uddannelser i musikvidenskab og musikterapi. Musikkens Hus er placeret på Musikkens Plads ved Limfjorden på et gammelt havneområde ved Nordkraft. Byggeriet blev påbegyndt i juli 2010 og de første flyttede ind i huset den 1. juli 2013. Huset blev indviet d. 29. marts 2014 med stor åbningskoncert og Danmarks største fyrvækerishow til dagens afslutning.

Så vi håber og krydser fingre for vi vinder den her fantastisk præmie!

Mvh
Soon to be
Tom & Kathrine Møller Dorf
Eller…. nej – måske Dorf Møller?!…