Vores bryllupsplaner
Vi er et par, som begge er fyldt 24 år. Vi mødte hinanden på en efterskole i Nordjylland, for 8 år siden og har holdt sammen lige siden. Jeg, Simone, kommer fra en lille by tæt på Aalborg som hedder Frejlev, hvor jeg har været opvokset siden jeg var 1 år gammel. Min kommende mand, Mathias, kommer fra Hjørring, hvor han har været opvokset hele sit liv.
Vi har længe gået og snakket om at vi gerne vil giftes
Vi har længe gået og snakket om at vi gerne vil giftes på et tidspunkt, men det koster mange penge og det skulle også lige være på det rette tidspunkt. I februar havde jeg været 2 uger i København på grund af mit studie og Mathias var hjemme i Aalborg i vores lejlighed.
første gang
Det var første gang, efter at vi er flyttet hjemme fra for 4 år siden, at vi har været væk fra hinanden i så lang tid. Vi fandt begge to ud af hvor meget vi savnede hinanden og hvor højt vi elsker hinanden på de 2 uger. Uden jeg vidste noget havde Mathias købt en ring efter en uges tid, da han ikke kunne vente længere. Da jeg kom hjem fra København, efter en lang tur i tog, stod Mathias klar på stationen for at tage imod mig.
Vi gik hjem i lejligheden
Vi gik hjem i lejligheden og lige efter at jeg havde nået at tage overtøj af og fik sat min kuffert ned, tog Mathias mig i hånden. Han begyndte at fortælle mig hvor dejlig han synes jeg er og hvor meget han havde savnet mig og derefter satte han sig på knæ og havde en æske med en ring i den ene hånd og 14 røde roser i den anden hånd og spurgte om jeg vil gifte mig med ham.
Vi skal giftes i Frejlev kirke
Jeg blev helt overvældet og fik helt tårer i øjnene mens jeg fik sagt ja. Sådan startede vores bryllupsplaner og indtil videre har vi fået nogle ting på plads. Vi skal giftes i Frejlev kirke, da vi begge synes at det er en lille intim kirke, hvor alle vores gæster kan være med.
Derefter skal vi holde bryllupsfesten på Luneborg Kro
Derefter skal vi holde bryllupsfesten på Luneborg Kro, hvor vi skal starte med bryllupskagen som en af mine bekendte laver til os. Der bliver inviteret ca. 50 gæster til festen, som er både familie og venner. Brudekjolen er købt hos Lilly og er en rigtig prinsesse kjole. Vielsesringene og gommens tøj har vi ikke fået helt styr på endnu. Vores bryllup skal afholdes den 4. August 2018, så det bliver et sommerbryllup med formodentligt godt vejr.
bryllupsmesse i Aalborg kongres
Lige pt. har vi ikke nogle planer om at skulle til et bryllupsmesse endnu, men det kan jo være at vi kommer til et. Jeg var til bryllupsmesse i Aalborg kongres og kulturcenter i januar 2017.
Vi kunne godt tænke os at vinde en bryllupsfotograf
Vi kunne godt tænke os at vinde en bryllupsfotograf, da vi synes at det er en af de lidt dyre poster på budgettet og derfor havde vi tænkte at vi måske kun vil have en fotograf til at være der noget af dagen. Men med denne her konkurrence har vi mulighed for at få fastholdt alle vores minder fra hele vores bryllup resten af livet.