Vores bryllup
Bryllup i Aalborg – Min kæreste; Christian og jeg mødte hinanden for 7 år siden. Efter et års tid flyttede vi til England, Christian havde fået job der og boede der 1,5 år, jeg fik et halvt års orlov fra arbejde og flyttede over til ham. Så i et lille år pendlede vi frem og tilbage. Heldigvis har vi en del fleksibilitet på vores job, som gjorde det muligt at ses forholdsvis ofte.
I 2011 flyttede vi så sammen, sådan for alvor, i Aalborg og i 2013 købte vi hus, måneden efter blev vores datter født.
Det var fantastisk! Bryllup i Aalborg
Den 19. Maj (på min fødselsdag) i år, var vi på ferie på Mallorca, hvor Christian inviterede mig op i en helikopter – da vi landede gik han på knæ. Det var fantastisk! Han kom ikke med en lang udredning om hvorfor vi skulle gifte os, men gentog de første ord han nogensinde sagde til mig. Og jeg sagde naturligvis ja!
Vi har planlagt brylluppet, mest af praktiske årsager, datoen har ingen betydning for os, men er der hvor det rent arbejdsmæssigt bedst kan hænge sammen.
Vi har haft mange tanker om hvordan vi skulle holde festen, da vi begge ønsker et lille intimt bryllup hvor vennerne kommer i fokus. Men efter at have afholdt 2 x barnedåb, må vi konstatere at vores familie kommer til at fylde en del. Alle samlet udgør familien 65 personer.
Læs mere om bryllupsfotografering i Nordjylland
Det harmonerer skid med et lille bryllup.
Det harmonerer skid med et lille bryllup – Derfor har vi planlagt at gøre begge dele.
Samtidigt er det måske også relevant at fortælle, at vi begge er sociale mennesker, som gerne fester og danser og i virkeligheden bryder ingen af os om, at det bliver for “stift” – dårlige erfaringer med bordkort og kedelige taler, ingen tid til at snakke med gæster og en følelse af ikke et kunne være sådan rigtig tilstede til sin egen fest, er noget vi har taget med i vores overvejelser.
Detaljerne er ikke 100% på plads endnu, men der er vel god tid (siger min kommende mand) 🙂
Vi har valgt at blive gift i Aalborg
Vi har valgt at blive gift i Aalborg, da det er her vi bor, og føler os hjemme.
Derfor indeholder invitationen naturligvis et GOCARD, som man finder på alle cafeer her i byen. Forhåbentlig giver det gæsterne associationer til byen.
Vielse i Ansgars kirke
Kl 11 – vielse i Ansgars kirke – Jeg har været så heldig at få den ære til at blive gift i den kjole min mormor blev gift i. Den er kort og blå – hendes far forbød hende en hvid kjole, da hun havde fået en “horeunge” med min mormor – så uskyldig, mente han ikke hun var. Min mormor er den stærkeste kvinde jeg kender, og da jeg jo har to unger uden for ægteskabet, ja så synes jeg den er fantastisk til lejligheden.
Lysblå, bådsnit (har jeg fået tilføjet af en skrædder), knælang – meget Jackie O.
Desværre har vi endnu ikke fundet musik til kirken, vi havde forbindelse til et kor, som ville lave flash-mob. Men de var allerede hyret denne dag. Pokkers! Vi leder videre.
Mine to voksne søstre har med vold og trusler tvunget mig til at gøre dem til brudepiger 😉 Jeg har fundet den smukkeste 20’er-inspireret kjoler fra boohoo.com
Vores datter skal være blomsterpige og vores søn havde vi tænkt skulle være ringbærer.
Efter kirken
Efter kirken, og efter der er blevet taget billeder af os heri, skifter jeg tøj. – Jeg kan ikke stå for tanken om en hvid kjole, så den skal jeg også have.
Buket: ingen, jeg ønsker kun en bonderose – men det skal lige testes.
Hår: fingercurls
Christian overvejer en engelsk habit – altså med høj hat, klaskerøv og hvad der nu ellers hører sig hertil.
Efter vielsen går vi op i Skydepavillionen
Efter vielsen går vi op i Skydepavillionen, som ligger lige ved siden af Aalborg Tårnet.
Jeg forstiller mig at gæsterne tager en smut op i tårnet og nyder udsigten, mens vi får taget billeder på vejen derop. På vejen er den smukke skulpturpark, skoven og udsigten over Aalborg i baggrunden. (Bryllup i Aalborg)
kl 12.30 kan gæsterne gå ind og få stående buffet og noget at drikke indtil vi kommer.
Vi har ønsket at være i det runde lokale, hvor det er muligt at gå ud, nyde udsigt, men også fordi vi ikke ønsker “sit-Down” og bordkort, derfor kommer vil der stå barborde og være buffet, som er muligt at spise stående.
Her vil ønsker vi at alt som hører sig til et bryllup skal være.
Indslag, taler m.m men forhåbentlig ikke alt for mange, da tiden her er kort.
Bryllupskage: bryllupsost. Ingen af os er særligt glade for kage, så vi har planer om at udskifte kagen med ost som er arrangeret som kage.
Brudevals vil vi selvfølgelig også have med.
Kl 17.00 siger vi farvel til familie, vores børn og bekendte.
(Omkring 100-120 mennesker)
Vi har lejet en skøn båd som sejler rundt i Limfjorden
Kl 18.00 tager vi 36 af vores nærmeste venner med til søs.
Vi har lejet en skøn båd som sejler rundt i Limfjorden. Vi fylder den med alkohol, musik og Chips. Vi henter lækker mad fra streetfood, tager fra havn til havn for at danse på molen, ser solnedgangen ved Egholm og håber på vejrguderne er med os, at ingen bliver søsyge og at vi får en fantastisk fest.
Kl 02.00 er turen slut. (Bryllup i Aalborg)
Håber I har lyst til at tage billeder af et, måske, lidt anderledes bryllup
Håber I har lyst til at tage billeder af et, måske, lidt anderledes bryllup.
Vi ville elske at få nogle smukke, men også gerne nytænkende og spændende billeder fra vores store dag.
Så det vil da være fuldstændig vidunderligt hvis vi vandt en fotograf!!!
Vi ønsker blot fotograf frem til bådturen. 🙂
Flere artikler: