Min kommende mand, Ronnie og jeg mødte hinanden første gang

Bryllup i Herthadalen Lejre

Min kommende mand, Ronnie og jeg mødte hinanden første gang i 6. klasse, da vi med vores to respektive folkeskoleklubber var på tur til skøjtehallen. Han kunne på ingen mådes rå på skøjter men var med for hyggens skyld. Jeg faldt straks for hans akavethed, charme og gode humor, som han heldigvis stadig har idag.
 

På vores 10 årsdag som kærester friede han til mig, i Berlin

Vi blev dog først kærester et par år efter, da min veninde blev kærester med hans ven….
Og på vores 10 årsdag som kærester friede han til mig, i Berlin, på stedet hvor vi besluttede os for at blive kærester dengang. Vi er hinandens første kærester og har aldrig været sammen med andre. Vi er hhv 27 og 28 år idag. Sidenhen har vi blandt meget andet færdiggjort vores uddannelser, bygget nyt hus sammen og størst af alt fået 2 dejlige drenge på hhv. 3 år og 2 måneder. Igennem alt har vi været hinandens bedste venner og vores kærlighed til hinanden er vokset år for år.

Vi skal vies og holde festen på drømmelokationen – Herthadalen i Lejre

Den 26. maj 2018 på vores 12 1/2 års dag (kobberkærestedag) skal vi så endelig giftes, da vi ikke har haft råd til drømmebryllupet før nu. Vi skal vies og holde festen på drømmelokationen – Herthadalen i Lejre, som ligger idyllisk i en skov for enden af Nordeuropas længste allé, ligesom vi forestiller os at vores liv sammen bliver langt og idyllisk. Desuden er det stedet hvor vi spiste fin middag sammen for første gang. Vi har inviteret 45 gæster.

Dog har vi endnu ikke købt brudekjole, bestilt kage, fotograf osv

Dog har vi endnu ikke købt brudekjole, bestilt kage, fotograf osv., da vi har haft nogle uforudsete udgifter den seneste tid, så nogen steder skal vi spare. Min kæreste mener det skal være fotografen vi sparer væk, men jeg mener det må være noget af det andet, da det betyder meget for mig at få foreviget HELE dagen – den er jo så hurtigt overstået igen.

Vi skal på bryllupsmesse i Øksnehallen

Vi skal på bryllupsmesse i Øksnehallen den 14. oktober og glæder os til at samle inspiration og forhåbentlig få lidt flere ting op plads til brylluppet.
 
HÅBER HÅBER HÅBER virkelig at vi vinder en bryllupsfotografering hos Vores Store Dag, det ville bare gøre forskellen, da I forstår at få selv de små detaljer med fra dagen.
 
Krydsede fingre fra Amanda
 
Læs også: